Overnattede efter en shoppingtur i Emporia. Opbevarede min bil i centerets P-hus og skulle først betale for selve parkeringen, når jeg kørte igen næste dag.
Ind- og udtjekning forløb nemt, da jeg i begge tilfælde kom til som den første.
Fik et værelse med god udsigt på 12. sal. TV'et havde bl.a. et par danske kanaler.
Restauranten havde lukket om søndagen, så jeg måtte i stedet bruge Skybar på 16. sal, der tilbyder et mindre udvalg af retter.
Nattesøvnen blev ikke ligefrem den bedste, da aircondition-anlægget støjede og ikke kunne slås fra. Prøvede selv at slukke på regulatoren. Tilmed kunne vinduet ikke åbnes.
Morgenmaden var udmærket med stort udvalg i continental breakfast, dog var nogle af bollerne meget tørre.
Ellers et behageligt ophold, kommer gerne igen