Et hotel med en fantastisk beliggenhed i forhold til ture rundt i Midtjylland, Sønderjylland og Fyn. Vi var 2 personer om et familieværelse, men skulle have været 3. Vi havde bestilt værelset fra mandag til søndag, altså 6 dage. Værelset er ikke beregnet til at man kan pakke sit tøj ud, da der kun er en bøjlestang til rådighed og ingen skabe eller skuffer, bare en lille bænk til kufferten. Ingen hylder på badeværelset. Jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne bo her 2 voksne og 2 børn! På badeværelset er holderen til shampo placeret ved håndvasken og ikke i badet, hvor vandet løber ud over hele gulvet, når man benytter bruseren. Lyset slukker automatisk, mens man står under bruseren, hvis ikke man tænder for spejlet før man går ind og badeforhænget er meget besværligt at trække for og fra ( dårligt ophængssystem ). Vi hængt skilt på døren om at få gjort rent men det tog 2 dage før der skete noget, så vi fik kun rengjort og redt senge 1 gang på 6 dage.
Det fælles herretoilet i forhallen har fotoceller i pissoiret. Når man bryder fotocellen løber vandet i begge kummer, nærmest konstant og her kunne spares meget vand.
Aftensmaden i restauranten blev vi bedt om at bedømme bagefter, da det var en prøvemenu. Den levede ikke op til hverken forventning eller pris!
Servicen alle andre steder end på værelser, var rigtig god, med sødt og imødekommende personale og det var nemt, både at tjekke ind og ud. Dog fik vi en parkeringsbøde 5 min. efter vores 5 dages tilladelse udløb. Annullere