Fra det øjeblik porten til Villa delle Querce gik op ramte roen os og vi blev ført ind i en helt anden verden.
Dette er et helt enestående hotel drevet af 3. generation. Personalet og servicen er i særklasse - måske det bedste vi nogensinde har oplevet. Vi skulle med en flyver kl. 6 og forlod derfor hotellet kl. 3:45 om morgenen. Natportien tilbød som det mest naturlige at lave morgenmad til os.
Morgenmaden er fin og der er hvad, der skal være.
Menukortet er ikke stort, men gør dig selv den tjeneste, at tage aftensmad på stedet, hvor I kan spise udenfor under lanterne.
Poolen er virkelig flot og perfekt til vandhunde i alle aldre. Og med kun 11 værelser på hotellet, er der ingen grund til at stå op kl. 6 for at lægge håndklæder på liggestolene. Her er rigelig med plads til alle.
Er alt perfekt? Nej, bestemt ikke, men det er netop pointen. Det behøver ikke være perfekt, for at være enestående. Det er nemlig autentisk og her bliver du mødt med smil og hjertevarme.
Jeg kan varmt anbefale Villa delle Querce hvis I ønsker et ophold ud over det sædvanlige. Min kone og jeg har lovet hinanden, at vi kommer tilbage til 'vores sted' ved Bari.