Vi var to familier på rejsen og vi fik en stor og lidt mindre lejlighed. Lejlighederne er pæne og rene. Swimmingpool'en ligger skønt direkte ud til floden. Personalet var også hjælpsomme. Hotellet ligger i stille omgivelser og væk fra byen, som ligger på den modsatte bred. En tuk-tuk til byen tager 15-20 minutter.
Det betyder desværre også at der kun er en restaurant i området, samt en sandwichbar i dagtimerne. Restauraten er en god japansk af slagsen. Vi prøvede også at bestille take-away via receptionen, men det var virkeligt besværligt, og vi måtte insistere for at det lykkedes. Desværre er der mange som ikke leverer mad på denne side af floden. Det skal siges at 15-20 minutter transport i tuk-tuk er meget lang tid når regnen vælter ned.